Målsætningen er at yde en behandlingsmæssig indsats, der kan virke befordrende for barnets psykiske, sociale og intellektuelle udvikling, således at barnet opnår at kunne mestre en skoledag og  at barnet føler sig vellidt og respekteret og vil kunne udvikle sig til at klare sig bedre i fremtiden og blive et gladere og dygtigere menneske.

Vi har i skoleåret 2019 - 2020 tilmeldt 12 børn i vores interne skole. Magnoliegården har 9 anbragte børn tilknyttet almen skole.

Vi har de seneste år haft glæde af vores partnerskabsaftale med Hotherskolen på Stevns, hvor det i et trinvist samarbejde er lykkedes at hjælpe børnene på vores interne skole til et skoletilbud i almen skole. Vi har et tæt samarbejde med Hotherskolen og tilrettelægger tilbud til den enkelte elev, som f.eks. kan starte med få timer om ugen med støtte, og efterhånden udvides for at ende i fuldt skema. 
Ministeriet for børn, undervisning og ligestillinge har lavet en film om betydningen af partnerskabsaftale med Hotherskolen, for de anbragte børn. Se den på vores hjemmeside.

Desuden samarbejder vi med UU- vejleder i forhold til de ældste elever med henblik på uddannelse efter afsluttet 9. / 10. klasse, og i forhold til erhvervspraktik. 

Det er en forudsætning at behandlingsmiljøet på Magnoliegården, støtter op om børnenes skolegang, og vi tror på de ressourcer som det enkelte barn besidder. Se artikel i Socialpædagogen august 2016:

 https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2016/skolegang-vi-tror-paa-de-unge-ogsaa-i-skolen/